
Miljøterapeutisk Praksis
- en grundbog
Om bogen
Miljøterapeutisk Praksis bygger på samarbejdet med en masse børn, unge og voksne borgere, som har lært os alt det vigtigste, man har brug for at kunne, når man arbejder som miljøterapeut.
Bogen bygger også på arbejdet fra utallige fagpersoner, som vi har stor respekt for, og selv har lært det meste af.
Mest af alt er bogen til for, og skabt af, dem der gør sig erfaringerne i praksis i deres utrættelige arbejde med mennesker, der fortjener professionelle, nærværende og strukturerede miljøer at blive hele mennesker i.
Bogen er skrevet med henblik på at fremhæve og kvalificere helt grundlæggende miljøterapeutisk praksis, som den udøves mellem borgere og professionelle på mange institutioner hver eneste dag.
Miljøterapeutisk praksis, som vi beskriver den her, gentages metodisk, trænes og tilpasses målgruppen. Den videreformidles igen og igen på de miljøterapeutiske institutioner.
Vi har taget afsæt i teorier og forskning, der omfatter viden om de relationer, man har brug for at være i, hvis det skal lykkes at komme sig efter svære tider.
Gennem alt dette praksisarbejde har vi gjort den erfaring, at mennesker der har et støttebehov, faktisk kan få det på institutioner med miljøterapeutisk praksis, når praksis er tilpasset sin kontekst og efterlever principperne for miljøterapeutisk metode.
Med andre ord: Miljøterapeutisk praksis virker.
Vi ønsker dig god læselyst.
Forfatterne
Liselotte Juul er grundlægger og ejer af Center for Miljøterapi. Efter en lang karriere i psykiatrien og socialpsykiatrien som miljøterapeut og psykomotoriker startede Liselotte sit eget børne-ungehjem i starten af 00’erne og implementerede fra start best practices fra den miljøterapeutiske vidensverden.
Efter at have delt erfaringer med miljøterapi med talrige steder og afdelinger, tog Liselotte kontakt til førende praktikere og teoretikere på området, og uden dem var denne bog aldrig blevet til. De er for mange til at nævne, men en masse af deres værker er citeret undervejs i bogen.
For at få det organisatoriske element struktureret i viden, tog Liselotte en master i organisationspsykologi sideløbende med opbygningen af Grunduddannelse i Miljøterapi, der sammen med miljøterapeutisk supervision, udviklingsopgaver og netværksarbejde udgør fundamentet for Center for Miljøterapi.
Liselotte er kendt som en af Danmarks førende eksperter i miljøterapeutisk praksis, og er derfor initiativtager til denne praksisbog.
Casper Kaufmann er forretningsdirektør i Center for Miljøterapi og driver sideløbende sit eget rådgivningsfirma, Kaufmanagement. Efter over et årti i kommunikationsbranchen blev han først medejer af et strategisk rådgivningshus, og senere administrerende direktør i den sociale virksomhed PROSO, hvor han gennemførte en finansiel og operationel turn-around over to år. Det er Caspers pen og struktur, der forhåbentlig hjælper dig som læser til få så meget som muligt ud af Liselottes ekspertviden.
Grundbogen “Miljøterapeutisk Praksis” er et produkt af vores fælles passion for den forskel, vi kan gøre, når vi med viden og erfaring i baghånden går på arbejde.
”Læs denne sympatiske og fagligt funderede bog, som tager fat på
både dele og helheder i det psykiatriske behandlingsmiljø og får det til at spille sammen. Miljøterapien skaber en robust og tillidsvækkende kontekst,som giver mening og forståelse. Denne praksis danner modvægt mod splittende og til tider angstvækkende kræfter”
Torben Heinskou, læge og psykiater
”Læs denne sympatiske og fagligt funderede bog, som tager fat på
både dele og helheder i det psykiatriske behandlingsmiljø og får det til at spille sammen. Miljøterapien skaber en robust og tillidsvækkende kontekst, som giver mening og forståelse. Denne praksis danner modvægt mod splittende og til tider angstvækkende kræfter”
Torben Heinskou, læge og psykiater
Køb bogen til 479,-
I løbet af Q4 2025 vil bogen også kunne købes online via boghandlere
